Der findes mange spiselige planter i den danske natur. Nogle er oprindelige, nogle er indførte, og nogle er midlertidige flygtninge fra haver. Amager Fælled er på grund af sin central beliggenhed, veludviklet stisystem og landskabelige mangfoldighed et godt sted at studere både de vilde og forvildede planter.
Formålet med “Spis Amager Fælled” er at skabe naturkontakt gennem forskellige arrangementer og aktiviteter, hvor vi i fællesskab finder, tilbereder og smager fælledens spiselige planter.
Fokusset er på planter der er nemme og almindelige. At spise fælleden handler i høj grad også om respekt for naturen, og et ønske om at bevare et unikt vildt område tæt ved centrummet af storbyen.
Følg med på facebook for info om aktiviteterne
De mere detaljerede plantebeskrivelser, som tidligere var her på hjemmesiden, er flyttet til bynaturen.dk/spiselige-planter